Pædagogiske læreplan, Rødovere Kommune 2023-2024

Børneinstitutionen Egegården

Indholdsfortegnelse

1.    Indledning
2.    Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3.    Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4.    Pædagogiske læringsmiljøer
5.    Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
6.    Forældresamarbejdet
6.1.    Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2.    Det brede forældresamarbejde
7.    Børn i udsatte positioner
8.    Overgange
9.    Lokalsamfundet
10.    Evalueringskultur (dokumentation)

1.    Indledning

I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud. 
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.

Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
•    Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
•    At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer. 
•    Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 
•    Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
•    Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil. 
•    Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
•    At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
•    At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
•    At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
•    At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
•    At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.

2.    Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud

Egegården er en mellemstor institution, som huser både vuggestue- og børnehavebørn. Vi har ca. 12 børn i vuggestuen og ca. 64 børn i børnehaven. Vi er fordelt på 4 stuer: Egernstuen, Edderkoppestuen, Natsværmer-stuen og Bænkebiderstuen. På børnehavestuerne har børnene selv madpakker med.

På grunden har der tidligere ligget en gammel skomagergård, der hed ’Egegården’.  Navnet kommer fra den ca. 400 år gamle eg, som den dag i dag stadig står på grunden. Egetræet er nu et fredet træ.

Natur og ude liv er et kendetegn for Egegården. Vi nyder at være ude i al slags vejr og langt de fleste dage er vi ude i den friske luft. På legepladsen har vi bålplads, som ofte bliver brugt og her kan børnene blandt andet også være med til at tilberede mad på bålet. 
Vi er glade for vores to cykler, hvor der kan sidde seks børn i. Dem bruger vi til mange gode og spændende ture. 
Egegården ligger lige ud til Damhusengen, som vi holder meget af at benytte med alle dens muligheder, samtidig med at vi også er flittige brugere af kommunens andre grønne områder.

I Egegårdens markerer vi de højtider vi møder alle steder, som fastelavn, julehygge, skt. hans og påske, og vi har vores helt egne tilbagevendende traditioner for hvordan vi fejrer dem, men vi har også vores egne traditioner som nattøjsdag, plantedag, skovtur og bedsteforældredag, der gentager sig hvert år.

Vi mener at forudsætningerne for et godt børnemiljø, der tager hånd om børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse, udover gode forudsætninger og plads til leg, er engagerede og reflekterende voksne. Voksne der ønsker at udvikle sig og er sig bevidst om at de er rollemodeller for børnene. Derfor har vi i Egegården også forventninger til os selv om, at vi forholder os, til os selv som fagpersoner, til institutionens udvikling og til det omkringliggende samfunds forventninger til os som institution. 
Den faglige refleksion og evaluering er vigtig for os og for udviklingen af vores fælles kultur, og har høj prioritering på personalemøder, stuemøder, p-dage og i det omfang hverdagen tillader det.

3.    Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn

3.1.    Børnesyn

Hos os skal alle børn opleve at føle sig set og hørt. Det betyder, at børnene bliver mødt af omsorgsfulde og nysgerrige voksne, der er interesserede i at opleve og undres sammen med børnene, og er interesserede i at høre deres perspektiver. I situationer med konfliktløsning blandt børnene er ALLE deres perspektiver vigtige, fordi man som voksen nemt kan komme til at danne sig et billede af hvad der er sket, et billede der ikke nødvendigvis harmonerer med den oplevelse de enkelte børn har. 
Vi ser alle børn som kompetente, der alle bringer noget betydningsfuldt med sig hver dag, og de bliver mødt i øjenhøjde, der hvor de er.

3.2.    Dannelse og børneperspektivet

I Egegården er de pædagogiske nøgleord; tryghed, omsorg, udvikling og læring. Herigennem får børnene styrket deres faglighed, deres selvværd og deres tolerance, samt udviklet deres sociale kompetencer.
Vi arbejde anerkendende, hvilket vil sige, at personalet ser og hører børnene, ligesom de støtter børnene i at sætte ord på handlinger og følelser. På den måde hjælpes det enkelte barn videre i dets følelsesmæssige udvikling og får styrket dets evne til at indgå i fællesskaber. 
Endvidere arbejder vi målrettet med at følge børnenes initiativer, perspektiver og interesser og lader gerne disse danne grundlaget for vores pædagogiske aktiviteter og projekter med børnene. 
Vi ønsker at give børnene en demokratisk stemme, som vi gennem leg og børnefællesskaber kan støtte børnene i at udvikle, samt en autonomi, der giver grobund for en stærk livsduelighed. Autonomien er karakteriseret ved dannelse af personlig selvstændighed og omfatter også en sund selvopfattelse, der gør at barnet kan overvinde kriser og skabe sig en sund og god vej frem i livet.

3.3.    Leg

Vi arbejder ud fra at legen skal have en helt central rolle. Det er i legen børnene afprøver de erfaringer de gør sig, og det er i legen at de erfaringer med tiden lagrer sig som viden og kunnen. 
I legen kan børnene være i flow og glemme alt omkring sig, men samtidig er det også i legen, at det kan være rigtig svært for nogle børn, og det bliver tydeligt for os at nogle børn er i udsatte positioner. Her arbejder vi bevidst med, som voksne at tage del i børnenes lege, og vi arbejder bevidst med tre forskellige roller, den voksne kan indtage i og omkring legen.

Den ”deltagende”, der går ind og indtager en rolle i legen på lige fod med børnene, det kan f.eks. være som patient i en lægeleg. Her er man som voksen rollemodel for børnene, og kan vise hvordan man forhandler, kommer ind i en leg, eller inviterer og giver plads til andre i legen. Den voksne kan også tage en rolle sammen med et barn, der af den ene eller anden årsag har en sårbar position i børnegruppen.

Den ”stilladserende”, der opholder sig i periferien af legen. Og derfor har mulighed for at frembringe elementer der kan understøtte eller videreudvikle en sårbar leg.

Den ”observerende”, der ønsker at blive klogere på hvad der sker i et bestemt børnefællesskab, hvilke udfordringer og positiver der kan være – både for børnefællesskabet og det enkelte barn.

De erfaringer og observationer de voksne gør sig, giver mulighed for fremadrettet at inddrage andre børn og videreudvikle på gode lege, samtidig med at børnene får mulighed for at se legepotentiale i børn, de ikke plejer at finde sammen med.

Ofte er det også en god leg der får lov at danne rammen om vores samlinger. Med udgangspunkt i deres leg, oplever børnene at føle sig set og hørt og deres spor bliver fulgt, samtidig med at legen med de voksnes hjælp kan udvikles og give plads til flere børn. På den måde kan en bil leg inspirere til en bil/navneleg hvor bilerne køres fra barn til barn, og børnene bliver opmærksomme på hinanden, eller en hvilken bil kører længst- eller hurtigst-leg, hvor et element af science bliver bragt i spil.

3.4.    Læring

Vores pædagogiske grundlag bygger på det brede læringsbegreb. Samtidig med at det bygger på at børnene skal opleve deres hverdag i Egegården som en væsentlig del af et godt børneliv.
Børnene har brug for at erfare og lære med hele deres krop og sansesystem, hvorfor meget af vores pædagogiske arbejde foregår udenfor, hvor der er højt til loftet og sanseindtryk i alle retninger. Det gør sig gældende når vi tager på tur i nærområdet og finder krydderurter i naturen, som vi dufter til og smager på og efterfølgende inkorporerer i et måltid, som vi tilbereder sammen med børnene over bålet. Det gør sig også gældende når far, mor og børn-legen bliver flyttet inde fra stuen og udenfor på legepladsen, hvor iderigdommen får plads og udvikler legen til en helt ny dimension. 
Legen hvor børnene bearbejder og afprøver deres egne erfaringer ligger til grund for rigtig meget læring. Derfor har legen også en meget central rolle hos os, både den impulsivt opståede, men også den rammesatte og mere voksenstyrede leg.

3.5. Børnefælleskaber

Vi arbejder ud fra en tanke om at alle børn skal opleve at have en ven eller venner og i at de i det hele taget føler sig som en naturlig del af et børnefællesskab.
Børnene i Egegården er knyttet til deres egen stue og deres egne voksne, men vi ønsker at både børn og voksne skal opleve os som ét hus, hvorfor vi arbejder meget på tværs af stuer og aldersgrænser. 
Dørene i huset er åbne og vi understøtter venskaber og børnefællesskaber på tværs af stuerne. En leg eller legerelation kan også understøttes ved, at børnene bliver inviteret med til frokost på de andre stuer. 
Vi indretter vores hus med mindre kroge, der understøtter muligheden for ro og fordybelse i gode lege og aktiviteter. 
I Egegården har vi valgt at holde samlinger, hvor børnene på stuen mødes med et fælles fokus. Det giver en stund af fordybelse, sammen med de andre børn på stuen, og elementer som at give plads til andre, og turde stå frem i en større forsamling bliver sat i spil. Vi vælger dog ikke at holde samlinger hver dag, men de dage hvor vi ser, at det giver mening for børnegruppen. Hvis stuen er fuld af gode lege, bliver de ikke afbrudt fordi den voksne har et budskab.

En uge om måneden aldersopdeler vi alle børn i Egegården i: Storegruppen, Mellemgruppen, Lillegruppen og Mindstegruppen. Her fordyber vi os i projekter og aktiviteter, der er mere aldersrettede, men tilrettelægges i samarbejde med børnene. For eksempel er der udført børneinterviews, der viste at for den ene gruppe var der stor interesse for at sejle, noget med pirater og skattejagt. Det blev til et pirat/vand forløb, hvor børnene blandt andet var på sejlture med havnebusserne, der blev undersøgt hvad der kunne sejle og børnene var på tur ude og finde en skat. Rammerne er sat, men indholdet tilrettelægges ved at følge børnenes spor og ideer.

4.    Pædagogiske læringsmiljøer

Vores pædagogiske læringsmiljøer dækker over, alt hvad børnene møder i løbet af en dag fra de træder ind af døren hos os sammen med deres forældre, til de bliver hentet igen. Vi er bevidste om, at det er de rammer vi sætter, der er afgørende for det enkelte barns udviklings- og læringspotentiale. Derfor bestræber vi os på at skabe nogle rammer, der kan rumme alle de børn der går i Egegården, samtidig med at de tager udgangspunkt i børnenes perspektiver. 
I situationer med konfliktløsning blandt børnene er ALLE deres perspektiver vigtige, fordi man som voksen nemt kan komme til at danne sig et billede af hvad der er sket, et billede der ikke nødvendigvis harmonerer med den oplevelse de enkelte børn har. Vi hjælper børnene med at synliggøre intentioner og hjælper med at sætte ord på store og små følelser og oplevelser, både når det er let og når det kan være svært.
Hvordan de voksne taler til og ser hinanden og børnene er grundlæggende for det psykiske læringsmiljø og hvordan børnene behandler hinanden. Vi er rollemodeller og skal være os det ansvar bevidst. Det betyder hos os, at børnene bliver mødt af omsorgsfulde og nysgerrige voksne, der er interesserede i at opleve og undres sammen med børnene, og er interesserede i at høre deres perspektiver. 
Samtidig ønsker vi at skabe et fysisk og æstetisk læringsmiljø samt nogle rammer, der fordrer muligheder og evnen til at tænke kreativt frem for begrænsninger.

En morgen havde en rund træstub inspireret to drenge til at lave en katapult, hvor spande og sandforme fløj i alle retninger, når drengene hoppede ned på en skovl, som de havde lagt henover stubben. Det var ikke så hensigtsmæssigt for hverken skovl, spande eller de børn der fik tingene i hovedet. En voksne gik nysgerrigt til drengenes ide. Sammen fandt de et bræt, der tjente bedre til formålet og med ærteposer, bamser og nogle andre rekvisitter, fik vi undersøgt hvad der fløj højt og langt, samtidig med at flere børn kom med forslag til hvad der kunne bruges, og derved blev inddraget i aktiviteten.

Her i Egegården bringer vi også børnenes perspektiver i spil, når de får en IPad i hånden og bliver opfordret til at tage billeder af det bedste i børnehaven, eller det bedste sted og lege. Disse billeder kan, sammen med f.eks. børneinterviews eller systematiske observationer, spille en rolle, når vi indretter stuerne. De forskellige stuers indretning varierer og er indrettet med kroge der skal inspirere og skabe ro og rammer til leg, så de passer til den børnegruppe, der er på stuen lige nu.

Vi arbejder med at skabe en rød tråd gennem dagen, startende om morgenen. For de børn der kommer tidligt, er der nogle genkendelige og vigtige rutiner, som de inviteres til at være en del af. Nettet skal af sandkassen, måske skal der gøres klar til morgenmad og en morgenaktivitet sættes i gang.  
I mindre grupper vil der som udgangspunkt på hver stue være en voksenstyret aktivitet/tur, der kan tage udgangspunkt i børnenes interesser, enten bragt på bane af børnene eller observeret af en voksen. Udgangspunktet kan dog også være noget den voksne ser, vil gavne gruppen, eller noget der lægger sig op af en af Egegårdens traditioner. De øvrige voksne på stuen vil arbejde med at understøtte eller deltage i de andre børns lege og fællesskaber samt ”flyveropgaver”. Rollefordelingen i de voksnes arbejde fortsætter vi med i middagsstunden, hvor vi som udgangspunkt er på legepladsen. 
Fra 1. maj. – 1. sep., hvor solen er stærkest, benytter vi i stedet vores inde rum i middagsstunden. I den periode hvor børnehavebørnene er ude i middagsstunden, er der en voksen, der har ansvar for at igangsætte en ”aktiv leg”, samt en voksen der har ansvar for at igangsætte eller understøtte en pædagogisk aktivitet ved bordene, mens de øvrige voksne er ”flyvere”, der hjælper, trøster, skifter, griner, leger og alt det andet der er behov for. I den periode hvor vi er inde i middagsstunden, er børnene som udgangspunkt i deres egne stueområder, men går gerne på besøg på de andre stuer. Her igangsætter og understøtter en voksen på hver stue en pædagogisk aktivitet eller leg, mens de øvrige voksne varetager ”flyverfunktionen”. Generelt for middagsstunden gælder det at aktiviteter og lege, gerne tager afsæt i noget der er foregået om formiddagen, eller nogle af børnenes ønsker eller perspektiver. 
Vi lægger op til glidende overgange og naturlige skift. Derfor er den daglige samling på stuerne ikke altid det vigtigste, og må til tider vige pladsen for gode lege og aktiviteter. For at mindske afbrydelser og forstyrrelser i børn og voksnes fordybelse, har vi i børnehavegrupperne valgt at lægge samlinger lige inden frokostmåltidet, hvor der er et mere naturligt opbrud. Tidspunktet for frokost er fleksibelt inden for en ramme, og kan derfor startes før eller senere, alt efter hvad der giver mening den givne dag. I vuggestuegruppen er behovene nogle andre, så der ligger frokost og formiddagsmåltid mere fast. De dage det giver mening er formiddagsmåltidet her ledsaget af en voksenstyret samling, men andre dage kan det være, at vi spiser formiddagsmad sammen med vores tre store Congo snegle, som også var sultne, eller måltidet bliver en del af mor, far og børn legen.
I sommerperioden, hvor vi grundet ferie er nede på børnetal, og der er gang i gode lege og aktiviteter på tværs af huset arbejder vi med ”flyverfrugt”, her flyver børnene op til bordene og spiser deres mad, når der er et naturligt opbrud eller de kan mærke at maverne er sultne.

Den røde tråd ønsker vi ikke kun at skabe gennem dagen, men gennem hele barnets tid i Egegården, derfor er det vigtigt for os at alle voksne kender alle børn i institutionen, og at alle børn ligeledes kender alle voksne. Børnene er naturligt mest knyttede til de voksne der hører til deres stuer, men det skal være trygt for dem at vende sig mod en voksen, lige meget hvor i Egegården de befinder sig.
Her er vi opmærksomme på at skabe et miljø der giver mulighed for at udfordre krop og sanser, et miljø der giver rum til leg og fordybelse sammen i mindre grupper, et miljø der giver noget at tale om og undres over og et miljø der udfordrer den enkelte og inspirerer til at skabe nyt.

Hos os er natur, udeliv og science en stor del af vores pædagogiske læringsmiljø. Flere gange om ugen laver vi mad eller lignende på bål. Her kommer alle sanserne i spil, når børnene for eksempel dufter til krydderier og smager på mad og ingredienser, ofte er nogle af ingredienserne nogle vi sammen med børnene har fundet i naturen. Det bliver til brændenældesuppe, ramsløgspesto, bagte æbler og meget andet. Børnene er engagerede og oplever ”at kunne” når de er med til at kløve brænde eller til at bygge bålet, ved at finde træstykker med tykkelse som deres arme, til at bygge bålet op at, træstykker med tykkelse som deres fingre til at holde gang i bålet, samt noget så tyndt som hår til at tænde op med.

Vi undersøger verden omkring os og undrer os sammen med børnene. 
Når det blæser kan vi fange vind med poser, om sommeren kan solen smelte isblokke, som der måske er frosset legedyr inden i, regnen kan tromme melodier på vores tag og en regndans når regnen plasker ned eller en stor vandpyt at hoppe i er skønt. Nogle ting kan flyde, andre kan ikke og hvorfor er det nu sådan? Om vinteren laver vi malerier i sneen med farvet vand og fanger snefnug på tungen, tordenvejr kan være skræmmende med også spændende og hyggeligt når vi samles og tæller hvor mange kilometer tordenvejret er væk. Samtidig giver det tit anledning til et kulturhistorisk element, når de voksne kan huske hvordan det var dengang de var børn, som igen giver anledning til at børnene husker oplevelser de har haft, endvidere kan det også munde ud i en snak omkring, hvordan det samme opleves andre steder i verdenen.
Ude bruger vi vores kroppe når vi klatrer i træer, går, løber eller bevæger os som forskellige dyr og insekter vi møder. Inde er der også fokus på kroppen og dens bevægelser, når synger fagsange, laver sansebaner, motorikbaner og laver ”farlige lege” når vi klatrer op på stiger og hopper ned på en madras så højt oppefra som vi tør.

Vores pædagogiske læringsmiljø indeholder også et element af dannelse, det ses for eksempel i spisesituationen, hvor der bliver arbejdet med bordskik og kortere perioder af madro. Det ses når vi færdes i nærmiljøet, og bliver mødt af de krav og regler der omgiver os. Endvidere har vi fokus på hvordan man kan være en god kammerat over for andre, både når det er let, men også når det er svært.

5.    Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024

I den næste periode har vi besluttet at arbejde fokuseret med to indsatser.

•    Overgange og skift 
Vi har arbejdet meget med, hvordan vi kan gøre de daglige skift for børnene mere naturlige. Vi er kommet langt, og har gjort flere rammer mere fleksible, men vi vil gerne kigge nærmere på skiftene omkring frokostmåltidet, både overgangen til måltidet, hvor vi gerne vil mindske den lange ventetid flere børn oplever når de er spiseklar længe før deres kammerater. Ligeledes vil vi fokusere på overgangen efter måltidet, hvor ikke alle er færdige samtidig. I sommerperioden en overgang til noget nyt i samme lokale, og resten af året går overgangen til garderoben, hvor børnene skal i tøjet og videre ud på legepladsen. Vores fokus vil ligge på at børnene skal være med og deres perspektiver kommer mere i spil.  

•    Evalueringskultur 
I forlængelse af sidste læreplan arbejder vi videre med vores evalueringskultur. Vi vil gerne blive endnu bedre til målrettet at kunne bruge vores erfaringer, både de negative og positive, fremadrettet i vores pædagogiske arbejde. På ledelsesplan vil vi arbejde med at skabe refleksions rum, hvor det er trygt at reflektere og evaluere over egen pædagogiske praksis. Vi vil gerne målrette vores dagsordner samt præcisere hvilke emner der hører til på hvilken slags møder.

6.    Forældresamarbejdet

6.1.    Samarbejde med Forældrebestyrelsen

Vi afholder bestyrelsesmøder i Egegården 4-5 gange årligt. På bestyrelsesmøderne drøfter vi dagligdagen i Egegården, arrangementer, økonomi, lærerplaner mm.

Forældrebestyrelsen bliver endvidere orienteret og har mulighed for at komme med input til særlige indsatsområder. Som eksempel kunne det være, hvis vi i en periode oplever et voldsomt sprogbrug blandt børnene. Forældrebestyrelsesrepræsentanterne kan også fungere som talerør for resten af forældregruppen, og medtager eventuelle input herfra til bestyrelsesmøderne.

Når der hvert andet år skal genovervejes hvorvidt der skal indføres madordning eller ej i Egegården, er det forældrebestyrelsen, der afgør hvordan beslutningen skal tages.

6.2.    Det brede forældresamarbejde

I samarbejdet med forældrene, skaber en gensidig god og troværdig relation, den røde tråd fra hjem til institution. Vi bestræber os på, at de voksne i Egegården ved hvem alle forældre er, og at alle, barn som voksen, føler sig mødt når de træder ind i vores hus. 
Vi tilbyder løbende forældresamtaler, og forældrene har ligeledes mulighed for at bede om en snak med os, hvis de ser behov herfor. Herudover sørger vi for en god dialog i afleverings- og hentesituationerne samt nogle gode skriftlige og visuelle fortællinger og læringshistorier på Aula.

Det er vigtigt for os at alle børns muligheder for deltagelse i hverdagen bliver tydeliggjort i samarbejde med forældrene, både når det er svært og når det er let. Det er et samarbejde der skal bygge på gensidig tillid, hvilken vi søger at skabe gennem gode rammesatte samtaler samt gensidige gode overleveringer om de små ting i hverdagen, både mundlig og på billeder såvel som skriftligt på Aula. Endvidere inddrager vi gerne forældrenes ideer og kvalifikationer, såfremt det stemmer overens med vores læringsmiljøer.

Vi afholder forældremøde, med valg til bestyrelse en gang årligt. I løbet af året afholder vi også flere mere uformelle arrangementer, hvor forældre og søskende er velkomne.

7.    Børn i udsatte positioner

Vi arbejder ud fra en tanke om at alle børn skal opleve at have en ven eller venner og i det hele taget skal de kunne føle sig, som en naturlig del af et børnefællesskab. Der sker dog også det, at det for nogen børn er, eller i perioder kan være udfordrende. Vores tilgang hertil, er at det ikke er det enkelte barn der er problemet, men at det er de rammer, vilkår og sammenhænge barnet er sat i der skaber udfordringerne.

Vi kigger systematisk på de enkelte børns muligheder for at deltage i fællesskaber, når vi afholder stuemøder, og vi anvender matrix analyser samt observationer for at understøtte vores arbejde. 
Når vi oplever et barn i en udsat position, er vi i tæt dialog med forældrene herom. Endvidere arbejder vi med LTU, for at afdække vanskeligheder såvel som styrker og blive endnu klogere på det potentiale der ligger i at justere på rammer og sammenhænge omkring barnet. For at understøtte trivsel, er vi også klar til at justere på vores læringsmiljøer, og der bliver aftalt indsatsområder med tovholdere på og vi skemalægger samtidig tidspunkter for evaluering.

I Egegården deler vi som oftest børnene op i mindre grupper. Det er grupper der varierer i sammensætning alt efter hvilket fokus vi arbejder med. Vi deler børnene op for at give plads og give alle mulighed for at komme til orde. Samtidig ønsker vi at give børnene mulighed for at se potentiale i kammerater, som ikke er deres naturlige førstevalg. 
Som sparringspartnere har vi vores småbørnsteam, hvor psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut samt tale/hørekonsulent understøtter en nuanceret og kvalificeret tilgang. En gang om måneden har vi ”åben rådgivning” eller ”lokalisering”, hvor vi benytter muligheden for at sparre med psykolog, tale/hørekonsulent, sundhedsplejerske mm. I forhold til store og mindre problemstillinger.

8.    Overgange

For at den røde tråd gennem tiden i Egegården er fuldendt, skal den også strække sig videre til skolen, når børnene når storegruppen. Her laves der forberedende arbejde ved at besøge Rødovres skoler, og have et samarbejde med SFO og skole omkring de nye skolebørn. For ”storegruppen” arbejdes der med særligt fokus på at styrke de sociale relationer og kompetencer, for at kunne sende nogle stærke og gode kammerater videre i skole. Endvidere arbejder vi med ”Arne”- projektet, som en fælles referenceramme når børnene møder andre børn i skolen. 
For nogle af vores børn, er der også en overgang fra Bænkebiderstuen, til en af børnehavegrupperne, når de bliver tre år. Når børnehavetiden nærmer sig, bliver bænkebider barnet inviteret på frugt med den kommende børnehavegruppe, samt ture, frokost og aktiviteter i det omfang det giver mening for barnet. Både fra børnehavegrupperne og Bænkebiderstuen, bliver der støttet op om den spirende nysgerrighed for børnehavelivet, som de mindste udviser, og det tætte samarbejde i huset skaber oftest en glidende overgang. Ligeledes er det barnets nysgerrighed og interesse, der er omdrejningspunktet, når nye børn starter i huset, samtidig med at det er vigtigt at både børn og forældre føler sig trygge i det nye.
Overgangen fra hjem til børnehave/vuggestue, gentager sig hver dag, og hvis den i perioder er svær, finder vi i tæt samarbejde med forældrene ud af at justere på vores rammer, så situationen kan opleves tryg.

9.    Lokalsamfundet

Det omkringliggende samfund er også en del af vores læringsmiljø, og vi benytter os af alle de tilbud vi får som daginstitution. Vi tager til udstillinger, arrangementer i kirken, til teaterforestillinger, besøger biblioteket og har børnene med når der skal handles i de lokale butikker. Samtidig er vi flittige brugere af al den dejlige natur vi har omkring os og for eksempel Damhusengen kan være alt fra et sted, hvor vi fanger vind, til et perfekt sted til en tur på Egegårdens løbecykler. 
I vores to christianiacykler bevæger vi os ofte rundt i hele Rødovre, fra nord til syd. Her besøger vi legepladser og naturområder, samtidig med at vi møder lokalsamfundet. Her erfarer vi hvordan vi kan agere sammen med andre, samtidig med at vores møde med lokalsamfundet indeholder et element af dannelse, når vi bliver mødt af de krav der omgiver os. Det kan være færdselsreglerne, som vi er nødt til at følge for ikke at komme til skade i trafikken, eller opfordringer om at tale med små stemmer på biblioteket, fordi der er mange andre mennesker omkring os.

10.    Evalueringskultur (dokumentation)

Her i Egegården har vi hver tirsdag planlagte møder for henholdsvis pædagoger og medhjælpere. På disse møder er et fast punkt refleksion over problemstillinger eller tiltag, som er aktuelle og bliver understøttet af observationer. Det kan ligeledes være en praksisfortælling fra hverdagen. Der bliver igangsat justeringer og tiltag, og der bliver tildelt tovholderroller. Nogen gange bliver det også besluttet at der skal flere observationer til før vi iværksætter tiltag. 
På personalemøderne som ligger en gang om måneden, evaluerer vi på igangværende tiltag. Her bliver der justeret yderligere, hvis der er behov for det, og det besluttes hvor lang tid tiltaget skal afprøves.

På stuernes egne møder, bliver det undersøgt med blandt andet Matrix analyse, hvordan de enkelte børns relationer til de andre børn er. Vi kigger ligeledes på, hvordan de voksnes kontakt til det enkelte barn er. 
Det giver anledning til igangsættelse af tiltag på stuerne. Disse tiltag har ligeledes en tovholder og bliver evalueret på efterfølgende møde.

Over en længere periode oplevede vi at der var frustration hos en gruppe børn, når de var blevet kaldt til frugt. Det gav konflikter med de voksne, og vi besluttede på et personalemøde at observere, hvad det var der skete. Vi så at drengene i gruppen mange dage næsten ikke spiste noget af deres frugt, samtidig med at de brugte energi på at ”spille op”, eller larme, hvis der var ”gumle tid”. Der blev indført et tiltag om at forberede drengegruppen ti minutter inden frugt, men det ændrede ikke nævneværdigt på noget. Ved evalueringen på det næste personalemøde, blev det tydeligt at frustrationerne startede allerede når den voksne afbrød drengenes leg for at kalde dem til frugt. Herefter blev der brainstorme på ”frugt”, og hvad vi ønsker vores læringsmiljø skal give børnene. 
Vi nåede frem til at børnenes leg og spor er langt vigtigere, end at alle spiser frugt samlet klokken 14 hver dag. ”Flyve-frugt” blev herefter indført. De voksne gør stadig klar til at spise frugt omkring kl. 14, men nu vælger børnene selv om det er lige på det tidspunkt de har lyst til at spise. Det gav roen tilbage til drengene, og mange dage vælger de faktisk nu selv at komme til bordet, når der bliver gjort klar.

Når vi evaluerer kontinuerligt og både i fællesskab og mindre forummer, giver det et bredt blik ind i vores pædagogiske læringsmiljøer, samtidig med at det giver rigtig god mulighed for at tage ejerskab af det pædagogiske arbejde og udviklingen heraf.